Fysioterapeutisk træning for mænd og kvinder i reparationsalderen – og efter skader og overbelastninger.

Tag vare på dine kropslige skavanker med kvalificeret hjælp.
Generel opvarmning og stræk af kroppen. Målrettet og nærværende træning ud fra dine kropslige behov. Undervisning i krop og egenomsorg.
80 m2 lys, rustik og venlig træningssal. Landlige og rolige rammer. Underviser med 25 års erfaring bl.a. fra klinik i Ribe.

På dette hold starter vi med en fælles opvarmning og lidt let stræk. Derefter laver du tilrettede øvelser efter aftalt program. Programmet er bygget op efter, hvad du oplever og mærker og hvad vi finder i en indledende undersøgelse. Det kan være styrkende, stabiliserende, smidiggørende og balancerende øvelser. Du får viden om dit problem og undervisning i at håndtere ubehaget og det, der kan fylde i den forbindelse.

Den indledende undersøgelse gennemgår vi, inden du træner på holdet. Den varer ca. 45 min.

Jeg har stor erfaring at øse af og giver det videre med rund hånd krydret med min egen måde. Jeg nyder at skabe god holdånd og samtidig frugtbare individuelle makkerskaber.

Sted: Midtgaard, Havmarkvej 3, Harreby, 6630 Rødding.
Ugedag og tidsrum: Torsdage kl. 10.00 – 11.15.
Pris: 1000 kr. for et forløb på 10 gange. Obs! Ved 1. forløb + 250 kr. for indl. undersøgelse.
Kontakt/Tilmelding: mobil: 22131163, e-mail: mail@dennisnaesby.dk

”Dit enormt rolige sind og lidt alternative tilgang til at få os selv til at opdage skavankerne var helt igennem fantastisk.
Vi har taget de redskaber, vi har fået, med os på arbejdet og prøver løbende at forbedre os på at passe på hinanden og os selv.
Det kræver mange gange bare at man er ærlig omkring, hvis man har ondt.”

– Jimmi Beck, Harreby Tømrer.