Samtaleterapi/Walk and talk

Terapi gennem samtale har flere gode egenskaber.
Der er et udtryk, der lyder: ”at få lettet hjertet”. Hjertet er dit centrum og ophav for alle dine gemte ønsker og behov. At få lov til at sætte ord på indre følelser, især relateret til dybere savn eller usikkerhed, er noget mange har gavn af i en del af verden, hvor der ofte hverken er tid eller nærvær til det. Dit sind har gavn af det – og din krop har gavn af det.
At sidde eller gå med en, der er uvildig og lader dig være som du nu engang er, kan være en stor lettelse. Alene det, at du ikke behøver ”performe” og forestille en anden, giver plads og rum til det, der har brug for at blive hørt og mærket. Der er, med andre ord, plads til, at du kan være autentisk.
Måske har du brug for en til at stille anderledes spørgsmål og invitere til en ny vinkel. En der kan hjælpe dig til at sige nogle ting højt for dig selv. En der kan hjælpe dig til at åbne vejen til hjertet.
I samtaleterapi benytter jeg mig bl.a. af mindfulness og kognitiv terapi, der er virkelig hjælpsomt til at se dig selv på nye måder og til at blive klogere på sammenhænge i dilemmaet, du måske ikke før var bevidst om.
Terapien kan foregå i hjemme-konsultationen. Men der kan også være gode grunde til at tage en Walk and Talk i den nærliggende natur, der både repræsenteres af skov og marsk. Naturen er et værdifuldt terapeutisk rum.
I ethvert dilemma er der svære følelser involveret så at finde kontakten til dem og give dem en form for udtryk, er en naturlig del af et terapiforløb. Så ord og snak er vigtigt, men kan sjældent stå alene, hvis du vil videre fra, hvor du er. Følelser påvirkes af tanker (og omvendt), men udspiller sig i kroppen og ofte fra hjertet.
Kropslig bevægelse med opmærksomhed kan skabe den kontakt, der omsætter fornemmelser til ord.
Når krop, følelser og tanker får lov at spille sammen, får du hele dig med videre.

