Kognitiv terapi og mindfulness

I Kognitiv Terapi beskæftiger vi os med tanker og hvordan de spiller sammen med følelser og krop. Automatisk negativ tænkning har mange af os med, som en del af tidligt udviklede overbevisninger og leveregler. Tankerne kan understøtte f.eks. overbevisninger om, at vi ikke er noget værd eller ikke duer til noget, at verden er et farligt sted at være eller at vi kun er noget i kraft af det vi opnår.

Ved at blive klogere på tankers svingende sandhedsværdi og sætte hensigtsmæssige tanker i stedet for uhensigtsmæssige, kan vi se i nyt perspektiv, når vi møder udfordrende daglige hændelser eller kriser. På den måde kan vi bryde et måske svært mønster, hvor vanskelige tanker, følelser og kropslige fornemmelser påvirker hinanden.

I Kognitiv Terapi er det også muligt at problemløse og eksponere sig selv for svære situationer, på venlig vis, gennem konkrete opgaver.

I kombination med Mindfulness bliver perspektiveringen gennem de kognitive elementer yderligere forstærket og udgør et meget kraftfuldt redskab i svære hændelser.

Mindfulness er blevet en fastere del af mange terapeutiske retninger. Hos mig er det tillige daglig “træning” i at møde mig selv og livet mere bevidst.

Mindfulness kan oversættes med bevidst eller selvvalgt nærvær.

Med mindfulness gør du bevidst brug af dine sanser uden at dømme eller vurdere på det, du oplever. Det gælder både, når du oplever noget omkring dig, f.eks. en særlig lyd, bevægelse eller fremtoning. Men også i dig selv, f.eks. en særlig tanke, følelse eller kropslig fornemmelse.

Måske kan du følge det med et neutralt indre spørgsmål: “Hvad er oplevelsen egentlig her, uden min vanlige overbevisning eller behov for at det skal give mening eller at det SKAL give mig en god fornemmelse?” Evnen til at kunne det, har betydning for, hvor godt en ønsket forandring kan finde sted i dig selv.

For vaner og faste overbevisninger, der for en stor del er ubevidste, er noget af det, der står allermest i vejen for en ønsket forandring. En vane eller overbevisning behøver ikke være uhensigtsmæssig. Men de er ofte ikke længere gavnlige, når de hindrer dig i en ønsket forandring. Så skaber det en indre splittelse – mellem det i dig selv, der vil noget bestemt og det, der holder igen.

Til vaner og overvisninger hører oftest bestemte tankesæt eller følelser, der har det med at gentage deres tilstedeværelse. Oftest er de forbundet med en kropslig fornemmelse, der ikke altid erkendes.

Det er de tanker, følelser og kropslige fornemmelser, der kan bevidstgøres gennem mindfulness – både uformelt, hvor du er opmærksom på dem i en vilkårlig situation – eller formelt hvor du afsætter tid og træner opmærksomheden i mindfulness meditation.

Du bliver slet og ret mere bevidst om, hvad der foregår i dig selv. Det ubevidste bliver bevidstgjort. Det letter på alle måder en ønsket forandring, hvor du møder dine egne “sandheder” i et nyt lys.

I mindfulness er der 8 livsværdier som du inviteres til at møde dig selv og livet med: Ikke-vurderende, ikke-stræbende, tålmodighed, tillid, en nybegynders sind, accept, at give slip og venlighed. At mestre alle værdier er selvsagt ikke målet, men det danner en optimal grobund for forandring.

Det er en almindelig ide, at mindfulness skal skabe noget behageligt og afslappet for en selv. Men mindfulness er til for indsigt i dit eget sind, med de omstændigheder, der er.
Der er altså tale om en acceptproces, der er nødvendig i al autentisk forandring. En proces der oftest leder til indre balance, men det er ikke det erklærede mål.